Total War: Shogun 2 (PC)

Tilbage til fortiden.

Vi befinder os i Japan, år 1500, hvor Ashikaga-klanen besidder Shogunatet i Japan. Landet er i et kaos, da alle de forskellige klaner vil til magten, og det har kastet Japan ud i en intens borgerkrig. Man bliver hermed sat til at styre en af de ni forskellige klaner (der er en yderligere klan, hvis man har købt "Limited Edition Boks") som alle har forskellige styrker og svagheder. Date-klanen har bonusser til deres infanteri, mens den ældgamle Shimazu-klan har forskellige bonusser, der gavner loyaliteten blandt generalerne. Gameplayet er, som vi kender det fra Total War serien. Man flytter rundt med ens soldater på et stort oversigtskort over Japan og sætter konstruktioner af nye bygninger i gang i de forskellige byer, som tager et vis antal ture, før de er konstrueret. Det samme er gældende for de forskellige soldater, som alt afhængig af hvor dygtige de er, tager et bestemt antal ture før de er klar til kamp. Det er fint, at der ikke er lavet de store ændringer, for det fungerer perfekt.

Når man så står ansigt til ansigt med fjendes hær, så er der mulighed for at enten udkæmpe slaget manuelt eller at AI'en skal styre løjerne for en. Det er klart sjovest at lege lænestolsgeneral, og styre tropperne manuelt. Det giver også en utrolig god smag i munden, når man ser flere tusinde soldater slås om den totale sejr på slagmarken. Men "auto-resolve" er ikke dårligt udført, spillet bliver noget mere "Civilization"-agtigt, hvis man sætter computeren til at styre løjerne. Det går også markant hurtigere, end at udkæmpe hvert enkelt slag manuelt. Søslagene skal også udkæmpes, og imod sætning til de bombastiske skibe i Empire: Total War der affyrede flere hundrede kanonkugler imod hinanden, så består flåden af mere primitive skibe, hvor fjenden skal bordes og nedkæmpes i hidsige slag på dækket. Ens befolkning skal man også huske. De skal holdes glade, så risikoen for oprør er minimale. Der skal bygges templer, de skal have mad på bordet, og skatterne skal være på et fornuftigt niveau. Hvis man ikke gider at sidde og finjustere skatterne for hvert enkelt by, så er der (heldigvis) en mulighed for at sætte computeren til at styre det for en. Det er noget, jeg har benyttet mig af i samtlige spil, da der er en ekstrem balancegang imellem glade og sure indbyggere, når det kommer til skatterne.

Målet i kampagnen er selvfølgelig at føre ens folk frem til dominans over Japan, så man efter mange års krig og ødelæggelse kan blive udnævnt til Shogun og forene et splittet Japan.