Gallerier
SimCity 5
Maxis er på den igen. SimCity 5 skulle lige nu være i støbeskeen hos den gamle udvikler. Der er endnu ikke meldt noget officielt ud omkring spillet, men det skulle altså være under udvikling med en udgivelsesdato engang i 2013. Du kan derfor godt begynde at finde borgmesterhatten frem. Det er snart tid til at bygge den perfekte by atter engang.Dungeon Siege III (Multi)
Vi kan sent i maj måned se om Square Enix har gjort det rigtige, da de gav Obsidian Entertainment ansvaret for udviklingen af Dungeon Siege III. Chris taylor fra Gas Powered Games, som skabte de to første spil, vil dog stadig blive hørt, da han er blevet tilknyttet som konsulent. Du kan i dette galleri se smagsprøver på spillets visuelle side.Civilization V (Multi)
2K Games er nu på vej med Sid Meier's Civilization V. Det er efterhånden fire et halvt år siden vi sidst kunne nyde Civilization IV og derfor på høje tide med nyt blod Meier & Co. Det første spil i serien så dagens lys for næsten 20 år siden (1991) og er derved blandt de mest sejlivede og også mest kendte spil for gamere i stort set alle aldre.Command & Conquer 4: Tiberian Twilight (PC)
Command & Conquer 4 vil byde på meget af det klassiske gameplay så fans burde ikke havde noget problem med at hoppe lige ind og spille løs. Af nye tiltag er det bl.a. interessant at se hvordan det 11 år gamle Starcraft har haft sin indflydelse i form af mobile bygninger.Command & Conquer: Red Alert 3 (Multi)
Der er efterhånden snart syv år siden toeren kom på banen, og det er noget nær helt utroligt længe, når der er tale om en af alle tiders mest populære spil indenfor rts-genren. Command & Conquer: Red Alert 3 er under udvikling hos EA's Los Angeles afdeling.Universe at War: Earth Assault (PC / X360)
Petroglyph, som tidligere er kendt fra bl.a. Star Wars: Empire at War, har netop sluppet deres RTS-lignende spil Universe at War: Earth Assault løs på PC'en. I marts måned kommer turen så til Xbox 360'eren.Sid Meier's Civilization Revolution (Multi)
Der fik et gys igennem trofaste Civilization-fans, da det i slutningen af juni blev kendt, at den gode Meier helt opgiver PC'en som platform. Det kommende Civilization Revolution vil udelukkende være tilsigtet konsollerne. Du kan i dette galleri se billeder af spillet, som det tager sig ud for nuværende. Vi opdaterer løbende, når der kommer friske screenshots.StarCraft II (PC)
Jeps, så er det på vej. Blizzard Entertainment har nu bekendtgjort, at de arbejder på StarCraft II. Spillet vil bl.a. byde på bedre grafik, men forhåbentlig have et gameplay der kan matche det oprindelige spil. I dette galleri kan du finde billeder m.v. fra StarCraft II.Empire Earth III (PC)
Er du til RTS-spil på pc'en kender du uden tvivl Empire Earth. Mad Doc Software arbejder for tiden på højtryk med Empire Earth III og lover at have spillet klar til din pc i løbet af efteråret 2007.Bladestorm: The Hundred Years War (PS3 / X360)
Bladestorm: The Hundred Years War. Spillet lægger sig ifølge Koeis egne ord, ganske tæt op ad f.eks. Dynasty Warriors og man skal nok forvente mere i samme boldgade på PS3, når Bladestorm: The Hundred Years War bliver udsendt i begyndelsen af det nye år.| 1, 2 | Næste side » |